Blandt Carsten Seegers østermeriter er projektet Årets Æreskunstner.

  Danske skuespillere, sangere og musikere er gennem årene blevet hædret med denne titel og har fået veje, strøg, pladser og sving i Østermarie By opkaldt efter sig. Et par håndfulde appetitlige benævnelser som Svend Asmussens Sving og Ghita Nørbys Runddel er det blevet til.

  I år er æreskunstneren Benny Andersen og den omgivelse, vi står i, er for fremtiden Benny Andersens Boldgade. Jeg har med tilfredshed noteret mig, at det vise vejnævn omsider er nået til en digter i rækken af fortjenstfulde. Jeg vil straks ønske parterne tillykke.

   Egentlig skulle det ikke have været mig, som stod her i dag. Det ærefulde hverv var tiltænkt Michael Laudrup, som åbenbart må være skadet, da han ikke er dukket op. Måske har man svært ved at tro det, men det er første gang, jeg er indskiftet for hr. Laudrup.

  ”Det er ondt at lege bold på en fremmet gade”, hedder det hos Peder Syv, så kombinationen af bold og gade er altså ikke fra i forgårs, og den dukker tillige op i Holbergs Moralske Tanker. At forestille sig Holberg jonglere med den runde kugle i en ydmyg sidegade er fornøjeligt. ”Man lærer bedst at kiende Fruentimmer, når man ser dem på deres egen Boldgade,” skrev Wessel. En boldgade er altså en hjemmebane, og Benny Andersen, som bor på Sjælland, har nu mulighed for at være potentat i Østermarie. Digteren, som formulerede sætningen ”egen fod under eget bord”, kan nu supplere med ”egen bold i egen gade” og har endda fået denne forpost, sin fjerne hjemmebane i morgenlandet. Mens han endnu blunder på Sjælland, står solen op over boldgaden herovre. En svale skal snuppe en myg i luften til ære for Andersen, og vi, som jævnlig kommer forbi, kan slå et slag ind i boldgaden og tænke på et af de mange gode digte, han har skrevet. Som Spillemand fra de fjerne 1970’ere:

Når jeg spiller

er jeg ikke en anden

men noget andet

tom for alt andet end musik

Det er ikke min smerte

          eller lykke I hører

de forsvinder ved første anslag

Det er musikken

der benytter sig af

at jeg rører ved den

Hvor er musikken –

i mine fingre og nerver?

i noderne?

i klaveret?

i mit hoved?

Jeg ved det ikke nu

Jeg ved det kun når jeg spiller

og ingen forklaring behøver

tom gør jeg plads for musikken

Det er ikke bare indlevelse og digterisk opfindsomhed. Øre og ydmyghed. Benny Andersen er musiker, pianist, som de fleste ved, jævnsides med sin poetiske virksomhed. Og det glæder vi os til at blive mindet om.

  I disse alvorlige valgkampsdage må jeg til slut gøre opmærksom på et problem, som har skabt bekymring blandt ansvarlige. Med mindre Østermarie ekspanderer som Chicago for hundrede år siden, vil der snart være mangel på veje, stier, pladser og sving til dem, som fortjener at få noget opkaldt efter sig. Der er flere ærbare end der er lokaliteter i Østermarie.

  Men jeg kan tilbyde en akut løsning på problemet, som kan give vejnævnet en tiltrængt respit.

De allerfleste gader og veje har to sider, og hvem har sagt, at de behøver at være opkaldt efter samme person? Er det ikke en konvention, at højre og venstre side af et strøg skal hedde det samme?   

   Kan I se mulighederne? Jeg er sikker på, at en sådan fremgangsmåde vil skabe arbejdspladser i

Regionen og i Post Danmark. Mens I tygger på forslaget i vejnævnet, vil jeg ønske Benny Andersen tillykke med denne boldgade, som indtil videre ene og alene er hans.